Der findes syv afdelinger i PensionPlanner, og de danner grundlaget for investering. Din investeringsprofil bestemmer, hvilke af de syv afdelinger, der kommer til at indgå i din pensionsopsparing, da afdelingerne varierer i sammensætning af aktivklasser fra 100 % aktier til 100 % obligationer.
Her kan du se de syv afdelinger og deres sammensætning:

Fund-of-Funds
Hver af de syv afdelinger er en Fund-of-Funds. Det vil sige en investeringsfond, der er bygget op af andre fonde for at give en bestemt risikoprofil. Der er tale om balancerede fonde, idet der i hver af de syv afdelinger indgår flere aktivklasser, f.eks. aktier, obligationer og ejendomme.
Indeksfonde og aktivt forvaltede fonde
De fleste af de fonde, der indgår i PensionPlanners afdelinger, er indeksfonde. Det vil sige fonde, der har som formål at følge udviklingen på et bestemt marked, f.eks. det amerikanske eller det japanske marked. Vi anvender dog, i det omfang der ikke findes egnede indeksfonde, aktivt forvaltede fonde. Aktivt forvaltede fonde er kendetegnet ved, at en portefølje manager udvælger bestemte papirer for at opnå et afkast, der er højere end markedet generelt.
Du finder flere informationer om PensionPlanners syv afdelinger i prospekterne under menupunktet Informationsmateriale eller ved at klikke her.