Din holdning til risiko og afkast danner sammen med din investeringshorisont grundlag for din individuelle investeringsprofil, der bestemmer sammensætningen af de syv PensionPlanner-afdelinger, så de passer til netop dine behov og ønsker.
Din individuelle investeringsprofil bestemmer med hvor store andele de forskellige afdelinger i PensionPlanner, og dermed de underliggende aktivklasser, vil indgå i din portefølje.
Nedenfor kan du se, hvordan de syv afdelinger er placeret ud fra risiko og investeringshorisont.
Med en kort investeringshorisont vil du typisk investere i PP 2-4, mens du med en lang investeringshorisont typisk vil investere i PP 5-7 eller kombinationer af disse.
Den mørke cirkel repræsenterer en pensionsopsparer, der har omkring 20 år til pension, og som har en risikoprofil under middel. Det giver en fordeling med 60% i PP 3, 20% i PP 2, 15% i PP 6 og 5% i PP 5.